Morgenmad

Bananpandekager

Vi smovser og hygger på bedste vis her i den søde juletid, og særligt menuen juleaften er vigtig. For nogen er andre måltider i løbet af juledagene ligeså vigtige. Personligt ser jeg selv også frem til morgenmaden eller retter sagt brunchen 1. juledag. Her må der gerne være lidt hjemmebagt brød, en god ost, lækker pålæg, frugt/grønt og en snack.

De fleste dage i julen spiser vi først i løbet af formiddagen, og som regel sidder vi lidt længere ved bordet. Så her er det skønt med lidt lækkerier. I går bagte jeg bananpandekager, der blev twistet med lidt kanel. Pandekager går man sjældent fejl af, og børnene elsker dem. Derudover så kan de overskydende bananpandekager altid spises kolde, som en snack.

2 store modne bananer
4dl finvalset havregryn
2 æg
1½dl mini mælk
Evt. 1tsk stødt kanel

  1. Kom alle ingredienserne i en skål og mos det godt sammen. Du kan evt. bruge en stavblender eller komme det hele i en foodprocessor.
  2. Find stegepanden frem, og varm den godt op.
  3. Hæld dejen på panden i evt. 4 små klatter og bag dem. Bliv ved indtil du ikke har mere dej.

Velbekomme.

De bedste julehilsner fra
Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *