Bagværk

Bløde havregrynsboller

For knap 10 år siden fik jeg en røremaskine af min mand, og den bliver stadig flittig brugt, når jeg laver en gærdej. Desværre støjer den også en en hel del… Så du kan nok forestille dig, røremaskinen ikke er særlig populær lørdag morgen – meget tidlig, når hele familien endnu sover, og jeg lige vil bikse en portion morgenboller sammen? Lige dét er årsagen til, jeg har lavet en opskrift på en lækker havregrynsbolle, der let og hurtig kan røres sammen i hånden. Friskbagt morgenbrød hitter altid.

Det behøver ikke lige være pga. af en støjende røremaskine, at du vælger opskriften her skal prøves. Måske du tænker – den har en meget enkel ingrediensliste eller her slipper jeg for at bruge køkkenvægten. Du vil faktisk også have mulighed for at undlade havregryn, og i stedet tilsætte det ekstra hvedemel. Årsagen kan være en helt 10. ting. Når det så er sagt, så synes jeg det er værd at bage dem.

16 stk.
50g gær
6dl lunken vand
2tsk salt
2tsk sukker
½dl flydende margarine
3-4dl havregryn
8-9dl hvedemel
Evt. 1 sammenpisket æg til pensling

1. Smuldre gæren i en stor røreskål og opløs den i vandet.
2. Kom salt, sukker, margarine og havregryn i og rør rundt.
3. Hæld 7-8dl hvedemel i skålen og få en fornemmelse af dejens konsistens. Den skal være en tyk grødet masse. Tilsæt evt. en ekstra deciliter hvis dejen er for lind.
4. Lad dejen hæve i 20 min.
5. Beklæd en bradepande med bagepapir, og tænd ovnen på 190grader varmluft.
6. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt/saml dejen med mel.
7. Del dejen i 16 dele og form hver del til en bolle. Sørg for at have mel på hænderne.
8. Sæt bollerne på bradepanden og lad dem efterhæve i 30 min. Evt. pensel med sammenpisket æg.
9. Bag bollerne i 18-20 min.

Bollerne kan sagtens også æltes på røremaskine 🙂

Nyd de friskbagte boller.

Velbekomme!

De bedste hilsner fra
Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *