Kager

“Den du ved nok” – chokoladekage

En klassisk chokoladekage for mig er altså – “Den du ved nok”. Vi er nok nogen, der kan huske den, fra da vi var børn. Den forbindes måske lidt med den chokoladekage der kaldes “Klassens Time”-kage.

“Den du ved nok” har jeg ofte haft med til uddeling i forbindelse med fødselsdag eller ved kagesalg. Den er nem at bage, og så er der kage til mange. Senest har jeg bagt den i en anledning af en fødselsdag, og alle spiser den med stor velbehage.

500g sukker
4tsk vaniljesukker
4 æg
450g hvedemel
3spsk usødet kakao
4tsk bagepulver
3 3/4dl mælk
300g smeltet og afkølet smør eller bagemargarine

1. Tænd ovnen på 190grader alm. ovn.
2. Pisk sukker, vaniljesukker og æg til en luftig æggesnaps i en skål.
3. Bland mel, bagepulver og kakao i en skål.
4. Si melblanding og hæld mælk på skift i den luftige æggesnaps, og rør det sammen.
5. Tilsæt den smeltede fedtstof til dejen og vend det i.
6. Hæld dejen i en bradepande 25 x 45cm og bag kagen i 25 min. i den forvarmede ovn.

Glasur
200g smør eller bagemargarine
7spsk færdiglavet kaffe
2½spsk usødet kakao
3tsk vaniljesukker
100g kokos
375g flormelis

1. Kom fedtstoffet i en gryde og lad det smelte langsomt.
2. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det sammen.
3. Hæld glasur på den afkølede kage.

TIP
– kagen kan fryses

Velbekomme.

De bedste hilsner fra
Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *