Bagværk

Gammeldags sødmælksfranskbrød

I december har jeg, som udgangspunkt bagt julesmåkager. I de sidste dage op til jule- og nytårsaften plejer jeg, gerne at bage forskellige slags brød til de efterfølgende dage. Et af mine favoritbrød er et helt almindelig hvedemelsfranskbrød, som jeg mindes fra min barndom. Her i huset, oplever de ikke så ofte, at jeg bager uden grove meltyper, så de nyder det ekstra meget, når jeg endelig gør det.

Ud af nedenstående portion får du 2 franskbrød.

50g gær
6dl sødmælk
50g margarine
2tsk salt
2tsk sukker
800g hvedemel

1 sammenpisket æg til pensling

Hvis du har en røremaskine kan du med fordel springe punkt 1-2 over, og komme alle ingredienserne i skålen på en gang. Husk alle de våde ingredienser tilsættes først. Rør nu dejen i 10 min. på lav hastighed, og derefter 5 min. på lidt højere hastighed.

  1. Smuldre gæren i en skål og opløs det i lunken sødmælk.
  2. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes godt igennem.
  3. Stil dejen til hævning under et fugtigt klæde eller dækket med husholdningsfilm i 30 min.
  4. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2 lige store dele.
  5. Tænd ovnen på 200graders varmluft.
  6. Form de 2 klumper dej til brød, og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Eller kom dem i brødforme af 1-1½ liter beklædt med bagepapir. Lad dem hæve i 30 min. under et fugtig klæde.
  7. Inden brødene kommes i ovnen, kan du lave nogle skråsnit og pensle dem med æg.
  8. Bag franskbrødene i ovnen i 20-25 min.

Lad franskbrødene køle af inden de nydes.

Velbekomme!

De bedste hilsner fra
Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *