Morgenmad

Knasende granola med kokoschips

Granola er det nye “sort” for mig. Det giver lige den rette “knas” til min morgenmad.

Morgenmad er for mig et af de vigtigste måltider døgnet. Og jeg tror faktisk, det altid har været sådan. Jeg bliver aldrig typen, der kan springe morgenmaden helt over. Ej, der er jeg godt nok for madglad til.
De fleste morgener nyder jeg en skål let yoghurt eller skyr. Min foretrukne yoghurt er Cheasy’s vanilje yoghurt eller æble/kanel skyr. Uhm…det er godt. Som regel bliver det toppet med frugt eller grønt, samt en eller anden form for knas på toppen.

I mit forsøg på hjemmelavet “knas” til toppen er jeg kommet frem til en knasende granola med kokoschips. Den er lidt af den søde slags, og det passer lige til mig.

1,5dl mandler
1dl nødder – vælg lige den du har lyst til
1dl kokoschips
1spsk hørfrø
1spsk sesamfrø
1dl solsikkekerner
½dl græskarkerner
2dl finvalset havregryn
1spsk smør
1spsk honning
1dl mørk chokolade

  1. Tænd ovnen på 150grader.
  2. Mandler og hasselnødder hakkes groft med evt. mini-hakker.
  3. Kokoschips, hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner og græskarkerne hakkes også let.
  4. Smelt smør og honning på en pande.
  5. Kom de hakkede ingredienser op i panden og vend det rundt.
  6. Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld blandingen herpå i et jævnt lag.
  7. Bag granola’en i 25 min. til det gyldent.
  8. Når blandingen er afkølet tilsættes chokoladen og opbevares det en lufttæt beholder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *