Kager

Lækre æbleskiver

//Sponsoreret indhold//

GLÆDELIG 1. DECEMBER.

Kalenderen siger som sagt december, og for mange betyder det en måned fyldt med hyggelige juletraditioner. Én af mange traditioner i min familie er æbleskiver 1. Søndag i advent. Æbleskiverne bager jeg som regel selv ud fra en opskrift min mor en gang har foræret mig.

Igen i et samarbejde med Din Gaardbutik vælger jeg her at dele en opskrift med jer. Antallet af æbleskiver, kan jeg desværre ikke oplyse, da det afhænger af størrelsen af æbleskivepande. Det eneste jeg ved er, at der med garanti bliver mange.

Æggene i opskriften er fra Mejlsmark Gårdpakkeri.
Et forslag til tilbehør kan være en lækker solbær-/æble gløgg samt gløggmarmelade fra Krogh Specialitet.

Opskrift på æbleskiver
30g gær
125g margarine/smør
5dl mælk
6 æggeblommer
2spsk sukker
400g hvedemel
6 æggehvider
Svinefedt til stegning

  1. Gæren smuldres i en skål.
  2. Smelt margarinen i en gryde og tilsæt mælken.
  3. Hæld blandingen i skålen med gær, og opløs gæren heri.
  4. Slå 6 æg ud, og del dem i 2 skåle med henholdsvis blommer og hvider.
  5. Tilsæt sukker, hvedemel og æggeblommer.
  6. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
  7. Lad dejen hæve i 20 minutter.
  8. Smelt svinefedt i en gryde til stegningen.
  9. Find æbleskivepanden frem og bag.

Velbekomme.

De bedste hilsner fra
Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *