Madplan

Madplan uge 41

Ja, jeg har til tider lidt for meget om ørerne, og får derfor brygget lidt for meget sammen på én gang. Det resulterede I en glemt madplan for uge 40 – og det beklager jeg.

Ny uge – ny madplan. Og kun en uge til efterårsferie…jubii… Jeg har ikke fuld ferie, men derfor kan jeg jo godt glæde mig. Børnene glæder sig, og skyder den som altid i gang med det årlige motionsløb. Sådan startede min efterårsferie også, da jeg var barn. Jeg mindes det som en skrækkelig dag. Løb var bare ikke lige mig den gang. Generelt var motion bare ikke mig. I dag ser jeg heldigvis helt anderledes på det, og synes det er skønt når jeg kan komme af sted.

I denne uge holder jeg mig mere tilbage på motionskontoen, idet jeg døjer lidt med min ene fod. Tænker et par dages hvile gør noget godt for mig senere på ugen.

Ellers kommer ugen til at forløbe uden alt for meget pres på. Og hvis alt går vel får jeg endelig styr på vores kontor.

Madplan uge 41

Mandag: Kylling i fad med alm. ris, blomkålsris og grønt (opskrift følger)
Tirsdag: Tunsandwich
Onsdag: Risengrød
Torsdag: Æggekage
Fredag: Rugbrød og rester
Lørdag: Lader vi os overraske 🙂
Søndag: Pulled pork i tortillas

I ønskes en dejlig uge alle sammen.

De bedste hilsner fra
Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *