Kager

Petit fours – Sarah Bernhardt

Til enhver given festlig lejlighed, så hører der altid min mors Sarah Bernhardt petit fours til. De kan selvfølgelig også nydes til en god kop eftermiddagskaffe.

Jeg mindes, de altid har været på bordet til runde fødselsdage, konfirmationer og bryllupper. Og alle er vilde med dem.

75g sukker
3/4dl vand
3 æggeblommer
150g smør i små tern
½spsk kakao
Makroner
Mørk chokolade til overtræk

  1. Kom sukker og vand i en kasserolle. Kog det op indtil det tykner og falder som dråber fra skeen,
  2. Pisk æggeblommerne luftige og hæld den varme sukkermasse i. Derefter tilsættes smørret lidt af gangen. Når massen er samlet drysses kakao i og piskes færdig. Stil smørcremen på køl i 30 min.
  3. Top nu med en teske smørcremen på makronerne, og stil dem på et fad til afkøling.
  4. Smelt den mørke chokolade over vandbad, og overtræk kagerne – pas chokoladen ikke er for varm.

Opbevar kagerne på køl eller frys.

P.S. Og de må gerne se hjemmelavet ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *