Kager

Små æblekager med marcipan

I flere år har æbletræerne i vores egen have været fyldt til bristepunktet. Sådan et år har vi desværre ikke haft i år, så derfor er æblerne i mine kager fra naboens have. De var så heldige, at alle deres æbletræer var overfyldte, så jeg samlede mig en mindre boks mens tid endnu var. Der er så mange fantastiske måder, at tilberede og bruge æblerne på. Her får du et af mine forslag, hvor du får nogle lækre æblekager med marcipan.

75g mandler
200g marcipan
150g blødt smør
150g sukker
3 æg
75g mel
2 æbler
Perlesukker
12 stk. muffinsforme

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Kog ½ liter vand, hæld det over mandlerne og lad dem trække i 5 min. Smut herefter mandlerne og hak dem fint.
  3. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet.
  4. Rør smør og sukker sammen. Tilsæt herefter 1 æg af gangen.
  5. Bland nu marcipan, mandler og mel i sukkermassen.
  6. Skæl æblerne og skær dem ud i både.
  7. Fordel dejen i muffinsforme og pynt med æblebåde samt perlesukker.
  8. Bag kagerne i 20 min.

Kagerne kan serveres lune med flødeskum, creme fraiche eller flødeis.

Velbekomme.

De bedste hilsner fra
Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *