Aftensmad Forretter

Tunmousse

Nogle retter går aldrig af mode, ellers får de ligesom en form for “come back” i en nyere version. Vi hæfter os nok også, hver især ofte ved retter vi kan forbinde med noget særligt.

I min familie har vi tunmousse, som én af de retter, der aldrig går af mode. En påske-/julefrokost eller en anden begivenhed uden tunmousse er nærmest udelukket. Og der er kun én opskrift, som er den rigtige – nemlig min mors. Desuden virker den hver gang, og falder altid i god jord.

Tunmoussen kan naturligvis også laves, selvom der ikke er en særlig anledning. Jeg gør det fra tid til anden. Så får vi den i sandwich eller til hjemmebagte flutes med fuldkorn, som samtidig bliver fyldt med lækker grønt og en let dressing.

2 ds. tun i vand
100g mayonaise
1½dl creme fraiche
1 revet løg
5 blade husblads
1spsk citronsaft
1-2dl fint hakket krydderurt – vælg mellem dild, persille eller purløg
Salt og peber

1. Kom husblads i en skål med koldt vand til opblødning.
2. Åben dåserne med tun, dræn dem for vand og kom tunen i en skål, hvor det skilles.
3. Tilsæt mayonaise, creme fraiche,  løg, citronsaft og krydderurter.
4. Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.
5. Beklæd en form med husholdningsfilm eller staniol.
6. Knug husbladsen for vand og smelt den i en skål i microovnen eller over vandbad.
7. I en tynd stråle hældes den smeltede husblads i tunmoussen og rør den sammen. Herefter kommes tunmoussen i den valgte form.
8. Stil nu tunmousse i køleskabet indtil den har sat sig.

TIP!
– tunmoussen kan laves dagen i forvejen
– en let dressing kan være: 2dl creme fraiche, 1spsk mayonaise, purløg og salt/peber.

Velbekomme!

De bedste hilsner fra
Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *